Åbningstider

MANDAG-TORSDAG: 07.30-16.00
FREDAG: 07.30-15.15
Der aftales individuelle tider

Famly

Vi bruger app’en Famly til daglige beskeder, billeder, opslag, vigtige informationer omkring medicin, helbred, tilladelsessedler, sovetider, bleskift og beskeder mellem forældre og os samt gruppebeskeder og ugeplaner med vores planlagte pædagogiske aktiviteter. Desuden kan vi invitere til diverse arrangementer og barnet har sin egen profil hvor i som forældre kan tagge billeder af jeres barn, så billederne bliver gemt på barnets egen profil. I kan invitere bedsteforældre og andre nære relationer til batnets brugerprofil. Når barnet er stoppet hos Markmusene, slettes profilen automatisk og det er derfor vigtigt at i som forældre selv gemmer de billeder i vil have af alle de dejlige minder.

Desuden hænger der i garderoben en whiteboardtavle, hvorpå vi hver uge skriver vores aktivitetsplan og pædagogiske aktiviteter, som varierer fra uge til uge.

Hvis andre end jer forældre afhenter, skal vi vide det på forhånd, hvor navn/titel, klokkeslæt og telefonnummer skal oplyses – dette kan registreres i Famly.

Forbesøg

Måneden inden opstart aftaler vi to gange hvor forælder og barn kan komme og lege en times tid fra om morgenen/formiddagen. Her kan vi alle lære hinanden at kende. I som familie og specielt jeres barn kan blive kendt og tryg i omgivelserne – og ved både os voksne og de andre børn.

Desuden er det ved et af disse besøg vi har opstartssamtale, hvor vi sammen udfylder papirer omkring jeres barn, så vi kommer godt og trygt fra start.

Sygdom

Reglerne for et sygt barn vil være de samme som i de kommunale daginstitutioner. Sundhedsstyrelsen har lavet regler for hvornår et barn efter en sygdom igen må komme i pasning læs her. Reglerne er lavet for at begrænse spredningen af smitsomme sygdomme. 
Syge børn modtages ikke i pasningsordningen.
Et barn med smitsom sygdom eller feber modtages først når barnet ikke længere smitter og har været symptomfri i 24 timer. Ved opkast og diarre modtages barnet først når det har været symptomfri i 48 timer.

Ved raskmelding skal det ske dagen før barnet kommer retur, dog senest kl. 16.00 af hensyn til planlægningen. Vides det ikke kl. 16 om barnet er frisk til leg dagen efter, vurderes det, at barnet har brug for en ekstra dag hjemme til at blive helt rask.

Er en af os voksne gået hen og blevet syg, hvilket meget sjældent sker, gør vi selvfølgelig vores bedste til hurtigt at blive rask igen og vi forsøger naturligvis generelt at undgå sygdom, ved at bruge vores sunde fornuft.
Vi er så heldige at have tilknyttet to vikarer, som med glæde hjælper, hvis en af os skal til tandlæge, lægebesøg mv. Disse kommer ofte i huset og kender derfor dagligdagens rutiner, børnene og os voksne. Vikaren er altid godt “klædt på” og kender vores dagligdag og rutiner. Vikarerne kommer ofte og siger hej i huset, så disse er et kendt ansigt for børnene. Det skal understreges, at vi udelukkende bruger vikarer ved lægebesøg mm. og derfor ikke i vores planlagte ferie eller ved sygdom.

Er Bente eller Trine syg, kan vi ikke garantere pasning for dennes indskrevne børn i perioden. Heldigvis er vi meget sjældent syge og gør alt for at blive hurtigt rask. (I 2024 og 2025 har én af os voksne måtte melde sig syg en enkelt gang, blot som eksempel). Fra juni 2026 har vi valgt at have 6 børn indskrevet og hvis en af os er syge og det viser sig at vi sammenlagt kun har 5 børn denne dag, er vi godkendt som vikar for hinandens børn og kan derfor dække ind hos hinanden, sådan at ingen børn skal blive hjemme.

Forsikring

I skal selv sørge for at tegnet en heltids-ulykkesforsikring på jeres barn som dækker når barnet er i vores pasningsordning. Pasningsordningen kan ikke drages til ansvar. Derudover er det en god ide at man som forældre tegner en sygedagpenge forsikring. Med denne forsikring vil i forældre få dækket noget af den løn der betales, hvis en af os skulle blive syg over en længere periode.

Tilsyn og §78-reglerne

Markmusene er underlagt samme regler som kommunal dagpleje mht. sikkerhed i hjemmet og får jævnligt tilsyns besøg, både anmeldt og uanmeldt.

Udmeldelse

Pasningsaftalen kan opsiges skriftligt af begge parter, med minimum to måneders varsel til udgangen af måneden. (Dvs. løbende måned plus to måneder). Opsigelsen skal være skriftlig. Dette giver mig muligheden for, at et andet barn kan få pladsen. Udmeldelsen skal ske skrifteligt. Udmeldelser modtages og underskrives kun i Markmusenes åbningstider. Denne skal underskrives af begge parter for at være gyldig.

Der kan ikke ske opsigelse (fra forældrenes side) i april og september måned, således barnets sidste dag enten vil være 30. juni eller 30. november. Dette er for at sikre os selv økonomisk, da vi er afhængig af indtægten fra jeres barn.
Skal barnet starte i børnehave i enten juli eller december måned, gør ovenstående sig ikke gældende.

Det er ikke muligt at opsige kontrakten før kontraktstart og der er en bindingsperiode på tre måneder fra barnets første dag i Pasningsordningen.

Når der skrives en kontrakt angives der en slut dato svarende til sidste dag hos Markmusene, før start i børnehave. I tilfælde af at barnet stopper denne dato er opsigelse ikke nødvendig, det gælder også ved tidsbegrænset kontrakt. Barnets slutdato vil være den sidste dag i den måned barnet fylder 3 år.

Ved manglende betaling kan vi opsige uden varsel med virkning fra dag til dag.

Indmeldelse & depositum

Indmeldelse sker digitalt på Horsens Kommunes hjemmeside eller på Pladsanvisningens hjemmeside. Dette kan vi gøre sammen, hvor vi er behjælpelig med udfyldelse. HUSK altid, at skrive barnet op ved den kommunale pladsanvisning så tidligt som muligt. Kun børn der er indskrevet på pladsanvisningen kan modtage tilskud. Hvis I beslutter jer for, at jeres barn skal have pladsen her hos os, skriver vi en kontrakt og i betaler først herefter et depositum på 2000 kr. som fratrækkes første betaling. Når depositummet er betalt, er pladsen her først endelig jeres.

Ferie- fridage og kalender

Da vi har en lang arbejdsuge, holder vi årligt 6 ugers ferie samt 5 ferie-fridage.
Feriekalenderen offentliggøres og udleveres altid i december til kommende år. Kalenderen er gældende/låst et halvt år af gangen (første halve år/andet halve år).
I får som kommende forældre i Markmusene en kalender udleveret ved opstartssamtalen, så I har en oversigt over årets gang – med mulighed for at planlægge jeres ferie herud fra.

Som udgangspunkt holder vi ferie således:

  • Vinterferie (Uge 7)
  • Påskeferie (Hvordan påsken falder)
  • Sommerferie (Uge 29, 30, 31)
  • Efterårsferie (Uge 42)
  • Juleferie (Hvordan julen falder)

Småændringer kan forekomme, men I bliver altid informeret i god tid